Ledningsvedligeholdelse

2. oktober 2024

Fremtidige ledningsrenoveringer

Ledningsnettet i Svogerslev er mange steder mere end 50 år gammelt. Det betyder, at vi de kommende år skal i gang med ledningsrenovering af de dårligste/ældste ledninger. Vi er derfor gået i gang med at få udarbejdet en ledningsrenoveringsplan for de kommende 5 år.

Der har desværre været en del brud på hovedledningen ned gennem Søbakken og Søbredden. Denne hovedledning forsyner også hele Galpestykket, Gåseageren og Haretoften, Egernvænget mfl., hvorfor der er mange adresser som bliver ramt hver gang vi har lukninger p.g.a. ledningsbrud eller lignende på denne strækning.

Vi har derfor undersøgt mulighederne for, hvordan vi kan komme i gang med ledningsrenoveringen af denne hovedledning, og derved undgå at vi skal lukke hele denne hovedledning ned, når vi skal i gang med ledningsrenoveringen af Søtoften, Søkrogen, Søbakken og Søbredden i de kommende år.

I første omgang vil vi få etableret en ny hovedledning ned ad Kongemarksvej, og få opdelt Søtoften, Søkrogen, Søbakken og Søbredden i nye delområder og derved kunne renovere en vej ad gangen uden at skulle lukke for varmen til alle på denne strækning, men fortsat kunne forsyne øvrige adresser under renoveringer.

Vi starter op i uge 2 med gravearbejdet og forventer, at den nye hovedledning vil være klar i første kvartal af 2025.

Vi vil informere nærmere omkring tidsplaner mm. på vores hjemmeside samt informere direkte til de enkelte andelshavere, som er involverede i denne renovering.

På den kommende generalforsamling i april 2025 vil vi præsentere de kommende års ledningsrenoveringer.   

Du vil holde dig opdatere omkring den nye hovedledning ved at klikke her

//